DEN HELT NYE FORD FIESTA – KOMMER SNART

Mere avanceret stil og mere personlig tilpasning, så du kan gøre bilen din helt egen. Mere avanceret teknologi og flere uvurderlige funktioner. Og en mere oplivende køreoplevelse end nogensinde før.

Den helt nye Fiesta er nytænkt og genopfundet. Og som du snart vil se, når du oplever dens intelligente design, omfatter denne bil meget mere end ved første øjekast.

Problemfri teknologi, du kan styre med din stemme

1205129379094

Intelligente teknologier bør altid gøre livet nemmere. Og hvis de fungerer uden problemer i dit hjem og på din telefon, bør de så ikke også gøre det i din bil?

Det er tankegangen bag Ford SYNC 3, et avanceret system, der lader dig bevare forbindelsen og styre din telefon, musik og navigationssystem med intuitive stemmekommandoer eller en 8" berøringsskærm i farver.

Med Applink kan du også tilgå nogle af dine mest populære smartphone-apps, herunder Spotify. Mens Live Traffic kan hjælpe dig med at undgå trafikpropper og nå frem til din destination nemmere og mere effektivt.

Du kan endda få vist en liste over lokale restauranter bare ved at sige, ”Jeg er sulten” eller åbne Michelin-guiden, som kan hjælpe dig med at vælge og bestille bord på restauranter og booke hoteller.

SYNC 3 er ikke den eneste teknologi i den helt nye Fiesta: Bilen er udstyret med mange andre funktioner og systemer, som du som regel ville forvente i meget større og dyrere biler.

Et helt nyt og trendsættende look

1205129380077

Den helt nye Fiesta tager alt det, du kender og elsker ved Fiesta, og forbedrer det.

Flydende, formede linjer former det aerodynamiske karosseri. Og du vil bemærke et præg af raffinement og modernitet, lige så snart, du ser det.

Hvad angår interiøret, er det designet til at være et sted, hvor du og dine passagerer holder af at tilbringe tiden. Et elegant udseende er kombineret med en afslappet atmosfære, og du bliver belønnet med intelligent design, uanset hvorhen du kigger, og hvad du rører ved. Mens udsøgte detaljer kombinerer form og funktion med en betagende skønhed.

Med eksklusive pakker til personlig tilpasning og et helt nyt sortiment af forfriskende looks og design, herunder den sporty "ST-Line", "Active" og den luksuriøse "Vignale", kan du gøre din Fiesta helt din egen.

Din yndlingsmusik, som det er meningen, den skal lyde

1205129378894

Uanset din musiksmag fortjener den at lyde, som tiltænkt af kunstneren. Og det er præcis det, du kan forvente i en helt ny Fiesta.

Hvorfor? Fordi den fås med B&O PLAY.

Dette førsteklasses lydsystem på 675 watt leverer en fyldig og kraftig lyd via en opsætning med 10 højttalere og subwoofer.

Og B&O PLAYs akustikkyndige specialister har specifikt designet, udviklet og fintunet denne avancerede teknologi til den helt nye Fiesta.

Under en tuningsproces, der varer flere hundrede timer, justerer disse navnkundige eksperter lyden i henhold til bilens præcise krav. De tager også hensyn til køreforholdene. Og dette sikrer, at den samme exceptionelle klarhed og lytteoplevelse replikeres, uanset hvor du kører.

Så skru op for lyden, og nyd dine yndlingsbands og -sange i den koncertsal, som er din bils kabine.